At være alkoholiker…

img_8928

 

img_9685

 

 

Jeg har aldrig i mine unge dage, været een af dem der drak mig fuld til fester. Ej heller i mine teenage år. Det hørte sig ihvertfald til sjældenhederne, og ligger så fjernt, at jeg ikke husker en brandert. Idag er jeg 33, og jeg kan tælle dem på knap een hånd.

Min mors familie drak… og de drak øl. Dybt alkoholiseret, og jeg ved at jeg er disponibel for let at kunne falde til flasken, men jeg har taget et valg.

Mine børn skal ikke være dem der synes mor virker underlig. Dem der skal køre i taxa hjem fra familiefester eller komsammen fordi begge forældre er fulde. Jeg har uden at jeg vidste det, været så mærket af, at alkohol levede i vores familie.

Da mine forældre havde kobberbryllup, havde de været i Tyskland og købe sprut. Da festen skulle holdes, viste det sig, at rigtig meget sprut manglede i kælderen. Min mor havde i smug gået og drukket det, og hun gav MIG skylden. Jeg var kun 12 år.

Jeg fandt ud af, at når hun var underlig, kaldte jeg hende “Kate” – altså hendes navn. Jeg vidste ikke hun var fuld, men jeg kunne godt lide at se hende reagere og blive sur/ked af at jeg kaldte hende ved navn, for hun gjorde jo mig ked og utryg ved at snakke og se underlig ud. Jeg skulle kalde hende “mor”.

Deres soveværelse lugtede altid underligt når jeg kom ind til dem om morgenen. Jeg er enebarn. Jeg kan huske de sagde det var fordi de havde spist hvidløg, men idag, og mange år senere, kender jeg godt forskellen på hvidløg og sprutlugt i et lummert soveværelse.

Jeg er efter mange år startet til psykolog, og jeg kan huske at hun spurgte mig, hvad jeg er aller mest sur over. Jeg var slet ikke i tvivl. Hvorfor har ingen hjulpet mig? Er der virkelig ingen der har været bevidst om, at jeg voksede op med fulde forældre? Mest min mor. Min far tog sig af mig mens min mor drev karriere, og han prøvede sikkert at fjerne alle de store revner i muren, så ingen så hvad der skete derhjemme.

Lige nu sidder jeg faktisk og nyder et glas hvidvin med min mand, for det har jeg besluttet mig for at jeg vil kunne, men jeg er meget bevidst omkring måden jeg ændrer mig på når jeg bliver beruset, og så stopper jeg.

 

Stop…. mens legen er go´………

Pejsen kan i øvrigt købes lige nu med 20%  HER 😊

winniebloch_signatur
   

Velour sengegavl…

img_3004

Reklame |

Jeg skifter meget i stil herhjemme. Den ene dag vil jeg have råt træ der skaber en rød tråd i mit hjem, den anden dag ønsker jeg minimalistisk sort/hvidt og gråt. Det er i virkeligheden dér jeg er nu.

Vi har i hjemmet fået lavet panelvægge – min mand har selv lavet dem – og det herskabelige må meget gerne piftes lidt op, så det ikke bliver alt for fornemt. Jeg er tilmed vild med velour, så jeg forelskede mig totalt i denne sengegavl her da den giver noget ekstra varme og hygge til en kedelig seng, og så på den fede måde fordi den er af velour 👌🏼

Køb den her;

Køb lampen her;

 

30803520_unknown

 

winniebloch_signatur

Sådan opdrager vi vores børn herhjemme…

 img_4320 img_4605 img_6932

Min mand og jeg sad forleden dag nede hos et par i den by vi bor i. Kvinden følger med på Instagram og kender lidt til vores verden ud fra de billeder vi ligger op, og hun fortæller at hun er vildt fascineret af, at jeg kan arbejde, totalt renovere et helt hus (som de også selv er i gang med, og ved hvor hårdt er) samt at have tre børn.

Jeg havde aldrig troet jeg skulle have 3 børn – kun 2. At have tre børn er skønt, men naturligvis også hårdt. Hårdt på den måde, at man konstant skal servicere, være praktisk gris, konflikt løse osv.

Allerede inden jeg fik børn, har jeg glædet mig sindsygt meget til at opdrage på de børn jeg engang skulle have. Nogle gange er jeg også god til det, og andre gange er det selektiv børnehørelse jeg taler til 🙈

1. Jeg/vi går meget op i at vores børn passer deres sengetider. Vi tager meget alvorligt at de skal puttes mellem 19-20 hver dag (fredage og lørdage dog uden undtagelser for de store) De skal KUNNE finde ud af at blive puttet – OGSÅ som babyer! Jeg er standhaftig og giver ikke op, og har puttet alle 3 i egen seng ret tidligt, hvilket nogle ikke forstår – andre gør – men jeg kan fortælle, at for os, er dét at blive lagt i seng, det mest naturlige for vores børn, vi har ALDRIG kæmpet en eneste kamp. Ydermere har vi aldrig haft sovende børn i sengen, med mindre de har været syge, haft mareridt eller andet der gjorde at vi naturligvis var det eneste der hjalp.

2. Jeg har i mange år ikke ville give mine børn sodavand. Først nu, når min ældste er 7 og min mellemste 5, har de fået lov. Det sker max 1x om måneden. Jeg er ikke tilhænger af sodavand – ELLER saftevand for den sags skyld til børn, men dømmer bestemt ikke dem der vælger at give deres det 😊

3. Vores børn skal rydde op efter sig selv. De skal redde deres seng, selv fjerne deres vasketøj, vandkopper og legetøj fra værelset. De får også lov at rydde deres eget væk i de rum vi er i i stue etagen. Jeg er ikke selv vokset op med at man skal rydde op efter sig, hvilket har resulteret i, at jeg aldrig har lært det, eller haft en naturlig tilgang til orden. Jeg har haft et rodet sind 🙄😝 Derfor vil jeg gerne lære mine børn, at man rydder op efter sig, og fordi, at jeg ikke gider rydde op efter 3 børn hver dag. Jeg vil gerne hjælpe dem i hverdagens gøremål, lave dem mad, og servicere dem så længe de er små.

4. Jeg vil rigtig gerne lære mine børn, at man skal kunne vise omsorg og kærlighed for andre. Jeg er selv meget kærlig over for dem, og VIL at de skal tage det med sig. Filip (ham på 7) er utrolig observant og opmærksom på sine klassekammeraters følelser, og det er jeg vild med. Det er nok ikke så sjældent for en dreng.

5. Noget jeg rigtig GERNE ville, men er sindsygt dårlig til, er at lege med mine børn. Dagene er for korte, og jeg arbejder virkelig på at blive bedre til at sætte mig ned og lege, skulle et spil, what so ever, og hver gang jeg gør det, bliver jeg så glad og beslutter mig for at gøre det hver dag… men det er ikke altid lige at tiden er til det

6. Jeg er standhaftig i de beslutninger jeg tager om, at mine børn ikke længere skal bruge sut og ble eks. De to af dem har begge været ble fri inden børnehave start, fordi jeg/vi simpelthen har kæmpet! Filip sut gav vi til julemanden omkring 2,5 års alderen, med lang forberedning, og nikolines sut, besluttede jeg mig en aften for da jeg puttede hende, da hun var omkring samme alder, at hun ikke skulle bruge mere. Derfor sagde jeg til hende, at sutten var væk, og hun ikke kunne få den. Vi snakkede længe om dén sut der var væk. Hun blev ved med sige med sit beskedne sprog “sut vææææææk, sut vææææææk” med armene ud til siden 😍

Jeg puttede hende, gik ned til min mand og sagde; “det her bliver den længste nat nogensinde – jeg har lige taget nikos sut fra hende, så hun sover sikkert ikke i nat”. MEN det gjorde hun selvfølgelig – HELE natten uden en opvågning. 👏🏼 Og HAVDE hun vågnet havde jeg siddet hos hende og fået hende til at sove, jeg havde ikke givet efter.

Det var LIDT omkring hvordan vi kører tingene herhjemme – vi gør selvfølgelig meget mere, og failer også, men vi forsøger jo alle det bedste vi har lært og bestemt.

winniebloch_signatur
   

Lamper i enkelt design + rabatkode

30802896_unknown img_1758 Mit hjem bærer mere og mere præg af minimalistisk design, og jeg begynder at få skabt en rød tråd igennem det hele.

Jeg synes lamper er svære, hvorfor er det altid sådan? Jeg tror ikke jeg kan nævne hvor mange lamper og udskiftning vi har haft de sidste mange år 🙈 Min mand kan sikkert godt huske det, for det er ham der bliver pisse irriteret når han skal hænge dem op 😝

Køb væglampen lampen her

Køb gulvlampen her

Spar 30% på din dyreste vare + fri fragt ved at benytte kode: 365713 😝

 

winniebloch_signatur

Familie forøgelse – når desserten pludselig bliver som en dårlig mor.

For lidt over 2 år siden, sidder jeg på mit arbejde. Jeg assisterer ved en tandlæge og kunne godt mærke, at trætheden overvandt mig. Jeg faldt næsten i søvn ved stolen. Når jeg kørte hjem måtte jeg stoppe ind på vejen og tage en powernap. Jeg kunne ikke forstå jeg var så træt. Jeg var begyndt at træne og troede at det var min sunde kost oh træning der udskød min mens – det havde den gjort mange gange før!

En torsdag sidder jeg på arbejdet, og fik ondt i maven… på en underlig måde.

Jeg HAVDE testet omkring min mens, men den var negativ så jeg vidste jo godt jeg ikke var gravid. Jeg går ind og læser om at være gravid uden for livmoderen, og at det kunne give smerter, og tilmed en negativ test. Jeg ringer til lægen og får en akut tid samme dag.

Jeg tog til lægen og regnede stærkt med, at det var tilfældet. Efter en tisseprøve, og efter en meget rolig Winnie, vender lægen sig om i sine nitril handsker med min stik i en plastikkop med mit tis i…. afbryder hun mig med et smil og med et; “Du er såmænd bare gravid, Winnie”. Jeg var slet ikke klar på den melding! Godt nok havde vi forsøgt noget tid, men vi var også stoppet med at prøve fordi vi blev lidt skræmte over tanken om 3 børn, men den var sgu god nok. Jeg var gravid. 19 dage over tid, og 7 uger henne. 😳

Hvordan ringer man lige til sin mand på jobbet og fortæller ham, at han skal være far (igen!?) 😆 Han troede ikke på mig… som i slet ikke.

Nå, men altså… vi kaldte “den” for desserten. Vi havde Filip, han var vores forret. Nikoline vores hovedret, og Frederik desserten – hvem er ikke til en 3 retters menu? Det var VI, og da vi var kommet os over chokket, glædede vi os til at få een mere – en lille “sidste”.

img_3876 img_4489   img_2818 img_7209Jeg har haft nemt ved at være mor til 2. Helt upåklageligt. Tålmodighed, og evnede at blive mor 1 gang, selvom jeg var grøn. Helt grøn!

Tingene kan se legene let ud, men hvad mange af jer ikke ved er, at det faktisk var rigtig svært for mig at blive mor til den lille dessert. Jeg havde svært ved at knytte til mig til ham. Min mand måtte tage over, og nærmest træde til. Jeg følte han var til låns, og ikke mit hjertebarn. Heller ikke selvom jeg virkelig prøvede! Jeg følte ikke jeg elskede ham, jeg følte han havde ødelagt vores familie, for han var kun til besvær. Han var låst i ryggen og græd konstant, han var ydermere også ørebarn hvilket var ret nyt for os og noget vi først fandt ud af efter laaaaaang tid, men jeg følte virkelig trang til at smide ham ud af vinduet. Alligevel virkede jeg udadtil til at kunne klare det.

Sundhedsplejersken kom en dag på 3 besøg, og jeg virkede fortsat helt cool. Jeg skulle tage en test, som var for at lave statestik og teste mødre for fødselsdepression. Da jeg havde lavet den, og naturligvis svaret helt ærligt, kiggede hun bare på mig, og uden at sige noget vidste jeg hvad hun tænkte. Jeg brød sammen af skam, mens jeg kiggede på mit lille barn. Jeg kunne ikke forklare mine følelser eller tanker, jeg foragtede dem, men jeg kunne ikke flygte fra dem.

I det samme kom min mand hjem, og jeg tørrede tårene væk og blinkede ihærdigt for at viske de våde øjne væk.

Han sætter sig i stolen foran os, og er egentlig meget munter, da sundhedsplejersken siger

“Hun har det ikke godt winnie, hva?”

“Nej hun er træt…” svarer han med et beskedent smil.

Den dag fik vi en masse svar. Jeg havde en fødselsdepression men skulle nok selv klare mig igennem den uden læge og psykolog hjælp.

Min mand og hans familie (især hans mor’s) forståelse og hjælp, hjalp rigtig meget. De aflastede mig, og gav mig især plads og tid til at sove.

Mine følelser for dette lille menneske kom hurtigt, og idag er de stærkere end jeg dårligt kan beskrive. Jeg forguder ham, dyrker ham og indhenter. Jeg kan ikke indhente, men jeg kan være nærværende og vise ham kærlighed.

Det er intet tabu at erkende man har brug for hjælp. Heller ikke selvom man har prøvet det før, og det ellers var upåklageligt. Man kan ikke styre sine følelser, så vær åben omkring det.

 

 

winniebloch_signatur

Når man bliver født ind i den forkerte familie og ville ønske man kunne vælge en ny…

img_7497

Velkommen til min blog 

Jeg vil gerne lægge ud med et ømt emne. Nogle af jer kender til det, andre af jer ikke. Nogle kender mig, men mange gør ikke.

Mit navn er Winnie Bloch. Jeg er 32 år, og bor på Sjælland. Jeg er født og opvokset i Odense, og flyttede hertil da jeg var 17.

Selvom mit liv kan se rosenrødt og problemløst ud på Instagram, så vil jeg fortælle jer, at I hverken ser hjertehuller eller sorte skyer derinde.

Mine dejlige børn og min materielle lykke, overskygger den sorg jeg føler dybest inde. Jeg er nemlig forældreløs. 

Jeg har hele mit liv været en ekstrem genert pige, opstående at mine forældres ben. Mest min fars. Jeg er vokset op på pubber, og har uvidende levet med fulde forældre (mest mor) der prøvede at krakelere de store revner i facaden, så vores liv så så flot ud udaftil, og så ingen anede hvad der forgik. 

Min mor var alkoholiker men drev stadig en frisør salon. Fuld på arbejdet, og klippede kunderne i ørene. Min far tog sig af mig. Kort efter min konfirmation forlader min far min mor for en affære der ikke holdt.

Min mor, som oprindelig er fra Esbjerg flyttede tilbage. Over til hendes forældre og hendes bror. Alle 4 nogle personer der elskede øl. I 2005 mistede jeg min mormor. I 2006 døde min mor. I 2008 mistede jeg min morfar og min onkel. Alle af druk. Hele min mors famile smuldrede ud af hænderne på mig som sand.

Jeg ville gerne giftes, men frygtede den dag, folk skulle se min mor sidde i en kørestol med en mund der manglede tænder. Folk ville nok tænke hun var syg, men jeg ville jo vide, at min mor på 46 kg kun sad i kørestol fordi hun levede af øl. Jeg var så flov, og blev underligt lettet og en byrde faldt fra mine skuldre da hun døde. Jeg kunne blive gift i fred…..

For 4 år siden den 28 december begik min far selvmord. Jeg går situation igennem i mit hovede da min fasters mand nytårsdag omkring kl 14 ringer og fortæller mig, at han havde taget livet af sig selv. Jeg sad i sofaen med mine to børn. Vi skulle have nytårs gæster.

Mit hjerte stoppede og jeg lagde telefonen på sofaen ved siden af mig. Min mand kiggede på mig, og tager bare telefonen. Jeg går rundt om mig selv på gulvet. Jeg er i chok. Fastholder min morrolle, de skulle ingenting mærke. 

Hele aftenen sad jeg med middags gæster (ja jeg bad dem stadig komme) mens jeg snakkede med politiet. Sagen blev taget op som en mordsag. Jeg var i syv sind. Jeg håbede det var mord, for jeg kunne ikke bære, at min bedste ven, min bedste far, selv tog et valg om, at gøre sin datter forældreløs…… men det gjorde han. Jeg er stadig knust helt ind til knoglerne. 

Rasmus Seebach får mig til at knække sammen under aftenens “herligheder”. Det eneste jeg lod mig mærke af det. Jeg var hurtigt ovenpå.

Jeg har dårlig samvittighed og skyldfølelse. Min far bad om penge den 20 dec. Min far var valuta handler på nettet. Han var økonomisk ustabil. Havde sat sig i gæld alle steder, men kunne ikke betale dem tilbage. Jeg ville ikke låne ham penge. Havde han fortalt mig hvordan han havde det, havde jeg ikke tøvet et sekund. 

Mit hjerte græder så dybt. Jeg savner ham. Jeg  har mistet så meget af mig selv. Jorden under mig. Familien bag mig. 

Tak fordi I læste med. 

    

 

winniebloch_signatur