Når man bliver født ind i den forkerte familie og ville ønske man kunne vælge en ny…

Velkommen til min blog 

Jeg vil gerne lægge ud med et ømt emne. Nogle af jer kender til det, andre af jer ikke. Nogle kender mig, men mange gør ikke.

Mit navn er Winnie Bloch. Jeg er 32 år, og bor på Sjælland. Jeg er født og opvokset i Odense, og flyttede hertil da jeg var 17.

Selvom mit liv kan se rosenrødt og problemløst ud på Instagram, så vil jeg fortælle jer, at I hverken ser hjertehuller eller sorte skyer derinde.

Mine dejlige børn og min materielle lykke, overskygger den sorg jeg føler dybest inde. Jeg er nemlig forældreløs. 

Jeg har hele mit liv været en ekstrem genert pige, opstående at mine forældres ben. Mest min fars. Jeg er vokset op på pubber, og har uvidende levet med fulde forældre (mest mor) der prøvede at krakelere de store revner i facaden, så vores liv så så flot ud udaftil, og så ingen anede hvad der forgik. 

Min mor var alkoholiker men drev stadig en frisør salon. Fuld på arbejdet, og klippede kunderne i ørene. Min far tog sig af mig. Kort efter min konfirmation forlader min far min mor for en affære der ikke holdt.

Min mor, som oprindelig er fra Esbjerg flyttede tilbage. Over til hendes forældre og hendes bror. Alle 4 nogle personer der elskede øl. I 2005 mistede jeg min mormor. I 2006 døde min mor. I 2008 mistede jeg min morfar og min onkel. Alle af druk. Hele min mors famile smuldrede ud af hænderne på mig som sand.

Jeg ville gerne giftes, men frygtede den dag, folk skulle se min mor sidde i en kørestol med en mund der manglede tænder. Folk ville nok tænke hun var syg, men jeg ville jo vide, at min mor på 46 kg kun sad i kørestol fordi hun levede af øl. Jeg var så flov, og blev underligt lettet og en byrde faldt fra mine skuldre da hun døde. Jeg kunne blive gift i fred…..

For 4 år siden den 28 december begik min far selvmord. Jeg går situation igennem i mit hovede da min fasters mand nytårsdag omkring kl 14 ringer og fortæller mig, at han havde taget livet af sig selv. Jeg sad i sofaen med mine to børn. Vi skulle have nytårs gæster.

Mit hjerte stoppede og jeg lagde telefonen på sofaen ved siden af mig. Min mand kiggede på mig, og tager bare telefonen. Jeg går rundt om mig selv på gulvet. Jeg er i chok. Fastholder min morrolle, de skulle ingenting mærke. 

Hele aftenen sad jeg med middags gæster (ja jeg bad dem stadig komme) mens jeg snakkede med politiet. Sagen blev taget op som en mordsag. Jeg var i syv sind. Jeg håbede det var mord, for jeg kunne ikke bære, at min bedste ven, min bedste far, selv tog et valg om, at gøre sin datter forældreløs…… men det gjorde han. Jeg er stadig knust helt ind til knoglerne. 

Rasmus Seebach får mig til at knække sammen under aftenens “herligheder”. Det eneste jeg lod mig mærke af det. Jeg var hurtigt ovenpå.

Jeg har dårlig samvittighed og skyldfølelse. Min far bad om penge den 20 dec. Min far var valuta handler på nettet. Han var økonomisk ustabil. Havde sat sig i gæld alle steder, men kunne ikke betale dem tilbage. Jeg ville ikke låne ham penge. Havde han fortalt mig hvordan han havde det, havde jeg ikke tøvet et sekund. 

Mit hjerte græder så dybt. Jeg savner ham. Jeg  har mistet så meget af mig selv. Jorden under mig. Familien bag mig. 

Tak fordi I læste med.