Velour sengegavl...

At være alkoholiker…

img_8928

 

img_9685

 

 

Jeg har aldrig i mine unge dage, været een af dem der drak mig fuld til fester. Ej heller i mine teenage år. Det hørte sig ihvertfald til sjældenhederne, og ligger så fjernt, at jeg ikke husker en brandert. Idag er jeg 33, og jeg kan tælle dem på knap een hånd.

Min mors familie drak… og de drak øl. Dybt alkoholiseret, og jeg ved at jeg er disponibel for let at kunne falde til flasken, men jeg har taget et valg.

Mine børn skal ikke være dem der synes mor virker underlig. Dem der skal køre i taxa hjem fra familiefester eller komsammen fordi begge forældre er fulde. Jeg har uden at jeg vidste det, været så mærket af, at alkohol levede i vores familie.

Da mine forældre havde kobberbryllup, havde de været i Tyskland og købe sprut. Da festen skulle holdes, viste det sig, at rigtig meget sprut manglede i kælderen. Min mor havde i smug gået og drukket det, og hun gav MIG skylden. Jeg var kun 12 år.

Jeg fandt ud af, at når hun var underlig, kaldte jeg hende “Kate” – altså hendes navn. Jeg vidste ikke hun var fuld, men jeg kunne godt lide at se hende reagere og blive sur/ked af at jeg kaldte hende ved navn, for hun gjorde jo mig ked og utryg ved at snakke og se underlig ud. Jeg skulle kalde hende “mor”.

Deres soveværelse lugtede altid underligt når jeg kom ind til dem om morgenen. Jeg er enebarn. Jeg kan huske de sagde det var fordi de havde spist hvidløg, men idag, og mange år senere, kender jeg godt forskellen på hvidløg og sprutlugt i et lummert soveværelse.

Jeg er efter mange år startet til psykolog, og jeg kan huske at hun spurgte mig, hvad jeg er aller mest sur over. Jeg var slet ikke i tvivl. Hvorfor har ingen hjulpet mig? Er der virkelig ingen der har været bevidst om, at jeg voksede op med fulde forældre? Mest min mor. Min far tog sig af mig mens min mor drev karriere, og han prøvede sikkert at fjerne alle de store revner i muren, så ingen så hvad der skete derhjemme.

Lige nu sidder jeg faktisk og nyder et glas hvidvin med min mand, for det har jeg besluttet mig for at jeg vil kunne, men jeg er meget bevidst omkring måden jeg ændrer mig på når jeg bliver beruset, og så stopper jeg.

 

Stop…. mens legen er go´………

Pejsen kan i øvrigt købes lige nu med 20%  HER 😊

winniebloch_signatur
   

1 kommentar

  • Line Larsen

    Jeg husker faktisk at mine forældre nævnte det et par gange overfor mig, men jeg holdte åbenbart (kan jeg se i bakspejlet) også hånden over din mor eller jeres familie. Jeg var bange for at nogen ville gøre jer ondt, for jeg havde set det gå trist for en veninde fra min skole, og det ønskede jeg ikke for dig. Undskyld hvis jeg har reageret forkert, desværre var jeg også blot 12 år.
    Men Winnie, når jeg følger dig på Instagram og læser din blog bliver jeg simpelthen så PAVE STOLT!!! Fra den lille pige der elskede at gå i hvidt tøj uden nogle store drømme eller forhåbninger til at se hvor smuk en kvinde der er blomstret! Tak for at du åbner dig, tak for at du inspirerer. Du skal vide at jeg altså ofte fortæller mine forældre om alle dine post og din sejhed osv. ❤️ Hav det helt fantastisk 😘😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velour sengegavl...