Når familien trænger til at komme væk fra hverdagens strabadser...

De sidste minutter… det sidste åndedrag…

Jeg husker det så tydeligt. Jeg sad i min lejlighed i Gentofte. Min mor var kommet på sygehuset igen med vand i lungerne og en masse andre ting. Det var som om ingen fortalte mig sandheden. Alle fortiede deres. Lægerne, familien og ikke mest hende selv. Min mor.

Hun spiste ikke. Som i IKKE. Hun levede kun af øl. Når jeg var derovre (her mener jeg i Esbjerg) fik jeg kuldegys.

Jeg husker opkaldet…….:..:. Min mor var død. 47 år. Hun var død af druk.

Jeg har længe tænkt på, hvordan jeg ville reagere den dag min mor eller far døde. Jeg smed telefonen fra mig, og røg i gulvet. Jeg hulkede som aldrig før oplevet. Men jeg gik også i chok.

Noget tid forinden havde jeg skrevet hende et brev. Et “alkoholen eller mig” brev. Jeg turde ikke sende det. Jeg var konfliktsky ad helveds til. Hvis jeg bare havde nosser til, bare een gang, at konfrontere hende med hendes alkoholisme. Hun sad i kørestol fordi hun var så tynd. Hun var ligeglad. Ligeglade med sig selv – ligeglad med mig. Og det samme var hendes mor og far, og hendes bror. De døde alle sammen af “druk”. Jeg hader det ord, men det passer. De drak sig ihjel.

Jeg får ondt i sjælen, når jeg ser børn, hvis forældre også kan have trang til dét. Men her dømmer jeg ingen. Jeg taler bare af erfaring.

I dette år, er det 11 år siden hun sov ind i sin hospitalsseng. Hun druknede op indvendig. Jeg fik ikke sagt farvel. Jeg troede ikke hun ville dø, jeg troede bare hun var hypokonder, ligesom hele hendes familie.

Jeg fik aldrig givet hende brevet – tænk hvis hun var stoppet? Tænk hvis mine børn idag havde en mormor og ikke kun en stjerne på himlen ⭐️

winniebloch_signatur
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når familien trænger til at komme væk fra hverdagens strabadser...