Nogle gange drømmer jeg mig væk i en verden hvor jeg ikke er mor!

Jeg har konstant præstations angst!

Det kan godt være tingene ser legene let ud på Instagram, og hvis man ikke kender mig. Sandheden er den, at jeg må erkende, dét at være på et socialt medie, nogen gange giver mig mere stress, altså oprigtig stress, og jeg føler at jeg konstant skal præstere. Nogle gange ved jeg faktisk ikke, om det er dét værd, men alligevel kan man ikke rigtig slippe det.

Jeg har altid rodet meget, og har egentlig ikke haft nogen mening eller holdning til det. Ikke engang andres har jeg tænkt over. Det er først idag, når venner eller familie kommenterer på det.

Med årene har jeg lært mig selv meget at kende. Jeg har “opdaget” hvem jeg er, og tog et valg om, at der var nogle ting jeg ikke ønskede skulle være sådan. Tingene var heldigvis lette at arbejde med, når man ønskede det og var bevidst om det, og at det heldigvis kun var mig selv der skulle være med.

I takt med, mit selvværd steg da jeg blev mor, begyndte jeg også stille at kunne arbejde med min generthed. Jeg begyndte også at forstå, at jeg ikke længere kunne bo, som levede jeg i en slagmark. Min interesse for interior kom for 4 år siden, og derefter er det så taget til, men jeg er blevet enormt utryg, og hm…. ved ikke hvilket ord jeg skal bruge, men jeg tror at alle har en negativ holdning til de ting jeg gør. Jeg får stress når nogle bestemte mennesker skal hjem til mig, for hvad mon de ikke tænker. Og jeg kan ikke slippe det! Faktisk slapper jeg aller bedst af med mennesker der er helt nede på jorden, og som SELV tager rod for hvad dét er. For jeg roder stadig, og jeg er elendig til at organisere og holde orden.

Jeg ville ønske jeg kunne tænke “Fuck hvad de tænker, Winnie!” Og så gøre som jeg vil. Men det er som om, at hvis jeg ikke får fuld accept for de ting jeg gør tingene på, måden jeg opdrager på, måden jeg roder på, måden jeg rydder op på, eller hvad end det kunne være, så er det ikke godt nok. Det er enten eller, og sådan hader jeg at føle.

Jeg mødte en dejlig pige på IG der idag er min veninde. Vi bor i samme by. Det er først her 2 år efter at hun har inviteret mig hjem til hende, fordi hun følte hun ikke kunne vise sit hjem til mig pga måden jeg viste mit hjem på, og det bryder jeg mig naturligvis heller ikke om at nogen føler, eller skal føle hvis jeg skal hjem til nogen første gang. Især fordi, at selvom mit hjem er pænt på billeder, så roder der sindsygt meget andre steder – ihverfald udenfor linsen. Og Iøvrigt, boede hun mega dejligt, og i et hus der passede til DEM ❤️

winniebloch_signatur
   

3 kommentarer

  • Aallos80

    Jeg har fuldt dig længe på ig og syntes det er fedt du åbner mere og mere op for hvem du er. Jeg har det på nøjagtig samme måde mht mit hjem og få mennesker på besøg. Især uanmeldt besøg kan gøre mig vildt usikker. Jeg er sikker på du er et fantastisk menneske med eller uden rod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • katja schmidt

    Kender det alt for godt. Den konstante higen efter anerkendelse for at føle sig god nok. Jeg kan få stress, ved bare at poste et blogindlæg… For hvad tænker folk mon nu?!
    skønt indlæg og god aften til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Winnie.
    Jeg synes det er utrolig flot og med stor selverkendelse at du kan skrive sådan et indlæg. Jeg kan næsten føle den præstations angst du skriver om når du beskriver det. Jeg fik for er par år tilbage stress og blev sygemeldt. I den tid gik jef i terapi og arbejdede meget med den manglende selvværds følelse- som bunder i den usikkerhed du beskriver. Jef blev bevidst om hvordan jeg ønskede at præsentere mig selv, for at få den type mennesker i mit liv, som var gode for mig. Det er konstant en ting jeg skal arbejde med, da jeg utrolig hurtigt bliver meget opslugt af den materialistiske verden, da jeg deler din interesse for bolig, mode osv.
    Jeg tænker at bare det at du er bevidst om at du ikke ønsker andre skal have der sådan er utrolig vigtigt!
    Tak fordi du delte dine tanker med os andre.
    De bedste hilsner Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nogle gange drømmer jeg mig væk i en verden hvor jeg ikke er mor!