Jeg har konstant præstations angst!

Angst for angst…

Pulsen stiger, og jeg føler jeg drukner indvendig. Jeg mærker en tyngde for mit bryst og jeg føler jeg er ved at kollapse. Pulsen stiger i mit hovede, og jeg får bragende hovedpine.

Denne oplevelse overøser mig, da jeg sidder i et fly med min familie på vej til Spanien for 7 dage siden. En tur på 5 timer der i forvejen handler om ren overlevelse som en familie med 3 børn 😧

Jeg sidder i flyet og føler jeg må give op. Dét eller ringe 112. Begge dele er mig lige umulig. Jeg sidder ved vinduet, og jeg forstår ikke hvad der sker med mig. Jeg begynder bare at græde… det er som om dét er det eneste jeg kan lige der. Jeg er magtesløs, og min mand kigger bare på mig. Ryster på hovedet og bliver irriteret. Jeg har ikke kunne fortælle ham at jeg har det skidt. Jeg får kastet op, og får sågar også bedt om piller mod transport syge fordi at det jo må være dét.

På ferien har jeg tænkt meget over hændelsen. Det er det værste jeg har prøvet. Og det var uforklarligt. På et tidspunkt slår det mig om det var et angstanfald jeg mon har fået. Jeg har veninder der har haft det, eller stadig har det, og det har altid været svært at forstå hvordan det mon føles. Jeg har i forvejen rigtig svært ved at være ude blandt så mange mennesker, men jeg plejer normalt kun at få dårlig mave når stressen og utilpasheden sætter sig i mig. Denne gang var egentlig ikke anderledes, men min krop handlede sådan.

Lige nu, sidder jeg i flyvemaskinen på vej hjem. Jeg lagde en tur for dagen hvor endnu et “anfald” overfaldt mig allerede inden vi skulle med bussen til lufthavnen. Jeg skrev til en veninde om hun kunne hjælpe mig. Hun gav mig noget værktøj og jeg prøvede at bruge dem.

Har nogle af jer angst, og må jeg høre hvad der sker med jer, hvor ofte I har det og hvad I gør for at lade det slippe kroppen?

winniebloch_signatur

5 kommentarer

  • Julie

    Jeg har tidligere i livet døjet med angst. Jeg fik en uro i kroppen og det føles som fysisk sygdom. Jeg blev tit også svimmel og dårlig. Tit var jeg bange for at nu skulle jeg nok dø og det føles som om min hals snørrede sig sammen. Det hjalp mig at tale med min mor som selv har haft angst anfald. Jeg skrev tit til hende når jeg havde det og hun hjalp mig igennem det. Det hjalp også at jeg besluttede mig for at angsten ik skulle styre mit liv og jeg gjorde ting jeg vidste ville fremprovokere et anfald selvom jeg var bange for et anfald. Det vigtigste er at huske at symptomerne ikke er reelle men angsten der snakker. Nu er jeg næsten anfalds fri. God bedring. Det tog mig et år at få det bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Kære W❤️ VIP langsomt med fødderne skiftevist mens du tæller – 1-1, 2-2 osv op til 10. Fokuser på vejrtrækningen imens. Det skal gå MEET LANGSOMT! Ind af næsen og ud af munden’❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Vestergård

    Hej.
    Jeg har angst og har haft det de sidste 4 år, nok i mange flere år. Men ret intenst de sidste 4 år. Skriv endelig,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miv

    Hvor er det ubehageligt for dig… angst er så svært for andre mennesker at sætte sig ind i, det er ihvertfald hvad jeg har erfaret. Jeg er 22 år og fik mir første anfald i marts i år, midt i kantinen blandt 5 andre kollegaer. Først blev jeg overrumplet af en følelse af “jeg har det dårligt, blodet forsvinder fra hovedet”, og min første tanke var at nu skulle jeg falde om og dø. Da jeg arbejder på et hospital beder jeg hurtigt om en læge som der tilfældigvis sidder mindst 10 af i kantinen, kan den tilkomne læge konstatere at min puls er mindst 130 og jeg skal en tur på skadestuen. Jeg var så svimmel og rystede, hvilket jeg troede var fordi jeg frøs. De troede det var en blodprop. Efter et længere forløb kan man konstatere at det er angstanfald udløst af stress. Jeg får det stadig idag et par gange om måneden, og nogen dage er kroppen fyldt til randen af angst: klump i halsen, trykken for brystet, kulderystelser og en forfærdelig svimmelhed. Jeg går hos en psykoterapeut som fortæller mig at der skal ske en forandring i mit liv. Det arbejder jeg på nu. Men mit bedste råd til dig er at søge andre angstramtes erfaringer og læse omkring på nettet. Nogen dage kæmper jeg imod angsten og kan holde anfaldet tilbage. Andre dage giver jeg slip hvis det sker derhjemme og tager imod det og får det overstået, men det er kun fordi jeg har vænnet mig til det og jeg ved hvad det er. (Nogen gange bliver jeg stadig i tvivl) hvis jeg kan mærke at det er ved at ske i offentligt rum har jeg en fast aftale med en veninde om at jeg skriver en SMS om at nu er det SOS og så ringer jeg til hende, vi taler om ALT andet end det og jeg flytter fokus på hende istedet for at tale om angsten. Når angsten rammer dig er det vigtigt at holde begge ben på jorden og tage gode dybe vejrtrækninger, for ikke at hyperventilere hvilket forværrer din situation. Det er vigtigt at tale med nogen om din angst, det har jeg gjort, men min erfaring er at folk har svært ved at håndtere det og sætte sig ind i det. Sig derfor højt til dine nærmeste hvad du har brug for i situationen eller efterfølgende…. husk at angst er et symptom på noget… jeg ville anbefale en psykoterapeut. Helt klart. Håber det kunne hjælpe dig lidt. Held og lykke❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det tyder på, at du har haft et angstanfald. Det som virker er kognitiv terapi. Prøv næste gang, du oplever dette, at forsøge at tælle alle de røde ting på stedet, som du kan få øje på. Få tanker væk så angsten ikke får liv at styre.

    / Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har konstant præstations angst!