Rabatkode til Desenio

Angst for at miste…. eller?

Forleden dag, kom en person der er mig meget nær, akut på sygehuset med brystgener om aftenen, og blev hentet med ambulance. Den respektive har en partner, og idet jeg snakker med personen (partneren) der tager det overraskende roligt og er derhjemme, blev jeg grebet af en ekstremt underlig følelse. Vi alle sammen ved, at ting kan ske rigtig hurtigt, og det er næsten ligegyldigt hvad alder man har. Da vi ligger på, bryder jeg sammen, selvom det i virkeligheden skulle have været en vis anden person der burde gøre det, men jeg blev ramt af en kæmpe angst for at miste igen.

Een ting er, at man er bange for at miste i generelthed, men jeg kunne nærmest mærke i min egen krop, hvordan jeg havde det da jeg mistede mine forældre, og mest, hvordan nogle personer ville reagere hvis (og når) denne person går bort. Det er en person der er meget elsket og som ikke kan undværes, og som vil skabe et kæmpe hul – både i vores hjerte men også i vores liv og hverdag – men på en måde, blev jeg lettet. Det er underligt at sige. Ikke lettet over “den person” men lettet over, at mine forældre jo ER døde, og jeg slipper for frygten for, at DE engang gør det. Er det en underlig tanke? Er der andre der kan tænke som jeg gør?

Personen er kommet hjem igen, og alt er OK ❤️ 

winniebloch_signatur
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabatkode til Desenio