Knivens snit

Livets krise….

Jeg føler mig lige nu i en livskrise, og jeg føler at jeg er fastlåst i den og egentlig ikke kan udvikle mig af den. Den måde jeg plejer at håndtere livet på, fungerer ikke for mig længere, og tankerne skaber mere kaos end samling. Nogle af jer, som har fulgt med i flere år, kender til, at jeg er forældreløs. Jeg mistede min mor til alkohol, og en far til selvmord. Jeg har haft en masse sorg inde på livet, og en så stor sorg er naturligvis altid forbundet med en voldsom forandring. Det bliver aldrig det samme igen. Jeg vil selv mene, at jeg er en stærk person, og jeg har i sinde, altid at klare mig igennem tingene selv. Jeg har desværre dén tendens, at jeg er tilbøjelig til at trække mig fra “fællesskabet”, og flytte mit fokus til noget der ikke kræver noget af mig.

Jeg besluttede mig for, for noget tid siden at opsøge en psykolog der kunne hjælpe mig igennem. Jeg var der 2 gange, og hun hjalp mig med at indse nogle ting. Derefter mente jeg, at jeg selv kunne klare resten. Jeg er opvokset med min mor og far i Odense indtil de blev skilt da jeg var 14. Der har været rigtig meget alkohol involveret, svigt og ingen nærvær. Jeg har været meget ensom igennem hele mit liv. Jeg har været genert og indelukket, og ikke troet på mig selv, for hvem fortalte mig nogensinde at jeg var god nok? Ingen har nogensinde vist mig at jeg var elsket.

Jeg føler mig stresset, presset og knust ind til marven, og jeg har svært ved at se mig ud af denne krise. Selvom jeg ved, at jeg skal bruge mine venner og veninder, så kan selv min rationelle tanke ikke få mig til at bede om deres hjælp eller deres tid.

Hverdagen er uoverskuelig. Mine tanker er uoverskuelige, og løsningen er uoverskuelig.

Jeg håber I er med mig, mens jeg arbejder mig ud på den anden side.

winniebloch_signatur
   

4 kommentarer

  • Dorthe

    Jeg håber at du får åbnet op for dine venner og veninder, men også at du får noget professionel hjælp, det er en stor sten du har med i din rygsæk. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan man kommer godt ud på den anden side, men jeg har stiftet bekendtskab med mindfulness, det har hjulpet mig til at finde ro i stressede perioder. Med håb om du kommer godt igennem livets krise. Vh Dorthe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Suzan Kaas

    Hvis ikke dette indlæg er et klokkeklart : Hjælp mig, så ved jeg faktisk ikke 😔

    Tænker det her er din måde at bede om hjælpen på, om den så kommer fra det nære eller fra det fjerne – det ved jeg ikke, men er sikker på den kommer ❤️

    Som læser / fremmed for dig, så sender jeg alle de bedste tanker til dig – en note om at man ikke er svag, fordi man beder om hjælp, tværtimod, man se netop stærk nok til at se, at man har brug for andre ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Av mit hjerte. Pas på dig selv, håber du finder lyset der kan hjælpe dig ud på den anden side❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Michala

    Jeg sender dig et kæmpe kram ! <3 Pas på dig selv, og giv dig selv lov og tid til at finde ro :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knivens snit