Hvorfor hjælper man ikke et barn i nød?

Ens mor og far har også brug for at blive spurgt ind til

Jeg ligger her en morgen og funderer over livet. Livet i al almindelighed, men især en vigtigt ting i dét – nemlig at tage det for givet. Tage ens kærlighed for givet men faktisk vigtigst, tage ens forældre for givet!

Een af de ting jeg fortryder og ærger mig over, jeg aldrig fik spurgt MINE forældre om da jeg havde dem, var ordnede “hvordan går det egentlig?” eller “Er du OKAY?”

Vores forældre spørger altid ind til os, men det er som om, at vi altid regner med, og tror at vores forældre er helte og at der aldrig er noget galt hos dem. MIN far tog livet af sig selv, og jeg har på INTET tidspunkt spurgt ham inden han gjorde det, om han var OKAY. Hvis jeg havde gjort dét, havde jeg forhåbentlig fået en større mulighed for at hjælpe, men mest mulighed for at forstå.

Jeg håber I vil tænke over, om I er der nok for jeres forældre mens de er her ♥️

 

winniebloch_signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor hjælper man ikke et barn i nød?