De sidste minutter… det sidste åndedrag…

Jeg husker det så tydeligt. Jeg sad i min lejlighed i Gentofte. Min mor var kommet på sygehuset igen med vand i lungerne og en masse andre ting. Det var som om ingen fortalte mig sandheden. Alle fortiede deres. Lægerne, familien og ikke mest hende selv. Min mor.

Hun spiste ikke. Som i IKKE. Hun levede kun af øl. Når jeg var derovre (her mener jeg i Esbjerg) fik jeg kuldegys.

Jeg husker opkaldet…….:..:. Min mor var død. 47 år. Hun var død af druk.

Jeg har længe tænkt på, hvordan jeg ville reagere den dag min mor eller far døde. Jeg smed telefonen fra mig, og røg i gulvet. Jeg hulkede som aldrig før oplevet. Men jeg gik også i chok.

Noget tid forinden havde jeg skrevet hende et brev. Et “alkoholen eller mig” brev. Jeg turde ikke sende det. Jeg var konfliktsky ad helveds til. Hvis jeg bare havde nosser til, bare een gang, at konfrontere hende med hendes alkoholisme. Hun sad i kørestol fordi hun var så tynd. Hun var ligeglad. Ligeglade med sig selv – ligeglad med mig. Og det samme var hendes mor og far, og hendes bror. De døde alle sammen af “druk”. Jeg hader det ord, men det passer. De drak sig ihjel.

Jeg får ondt i sjælen, når jeg ser børn, hvis forældre også kan have trang til dét. Men her dømmer jeg ingen. Jeg taler bare af erfaring.

I dette år, er det 11 år siden hun sov ind i sin hospitalsseng. Hun druknede op indvendig. Jeg fik ikke sagt farvel. Jeg troede ikke hun ville dø, jeg troede bare hun var hypokonder, ligesom hele hendes familie.

Jeg fik aldrig givet hende brevet – tænk hvis hun var stoppet? Tænk hvis mine børn idag havde en mormor og ikke kun en stjerne på himlen ⭐️

winniebloch_signatur

Når familien trænger til at komme væk fra hverdagens strabadser…

Indlægget og opholdet er sponsoreret af lalandia

img_413231073440_unknownimg_4137img_4135img_413331072560_unknown31072752_unknown31073072_unknown31073296_unknown31073808_unknown

I weekenden blev vi sendt til Lalandia, for at afprøve deres nye Kids Area.

Som mange af jer ved, har vi tre børn i alderen 8, 5 og 20 mdr. Lalandia indholder mange aktiviteter til alle aldersgrupper. Vi var rundt omkring mange ting, men faktisk brugt vi meget tid på, bare at opholde os i hytterne. Hytter der i øvrigt giver een følelsen af, at man er på ferie i sverige. Vi lever til dagligt i byggerod, så for os, var det SÅ skønt at vi slet ikke skulle koncentrere os om andet end bare at være en familie samlet uden ROD!

Vi ankom fredag aften, så vi startede med at gå ned i centeret og spise på Bones, hvor der i øvrigt var legeområde på restaurenten.

Lørdag morgen stod vi op, og vi spiste morgenmad, og gik til stranden. Der ligger en store dejlig strand lige ned til den hytte vi boede i. Det var fantastisk at få kvalitets tid, og vi havde vores hund med. Han nød det virkelig også!

Derefter besluttede vi os for, at tage i Monkey Tunky land, så børnene kunne brænde noget krudt af inden frokost. Faktisk koloenormt legeland, hvor Filip og Nikoline nærmest for første gang i deres liv legede sammen. Vi blev selv små børn, min mand og jeg, og og ræsede på rutshe baner med lille Frederik, og mulede med ham i det bløde underlag.

Vi tog pizza med hjem i huset og Frederik fik sig en lille lur. Vi andre slappede af og snakkede. Roen fyldte os og det samme gjorde samtalerne med vores to store børn.

Det største øjeblik kom, da han vågnede og vi for alvor kunne indtage badelandet. Weheeeeeeee!!!

Vi delte os. Jeg tog med Frederik i det nye småbørns område Kids area. Det var fantastisk. Han væltede sig rundt i det varme vand, og det var bare ham og jeg. Ungerne kørte på rutshe baner med farmand, og dagen kunne ingen ende tage, og der var slet ikke timer nok, hvis man spurgte dem. De ville rundt over det hele. I et af bassinerne kommer der bølger som hvis man stod på en strand, det var også et hit at kunne hoppe i bølger. I et af de andre, kunne man svømme ind under et stort vandfald og ind i en grotte. Der var også udendørs arealer med jacuzzi (varmt vand) og med omkringliggende vand der var koldt og med et lille legeområde.

Vi har besluttet os for, at vi skal have sådan en tur hver 3 måned og jeg giver Lalandia  min varmeste anbefaling. Især hvis man ikke har mulighed for at rejse udenlandsk.

Se mere på deres Facebook side 

winniebloch_signatur

Bad mom #1

Vi fik forleden en mail fra Filips klasselære om, at der er tumult blandt drengene i klassen. Filip går i 2, og er 8 år. Han måtte flytte skole for 1 år siden da vi flyttede by.

Han havde en ret svær opstart i klassen, havde svært ved at falde til og skabte mange unødvendige konflikter.

Nå men for at vende tilbage fra denne her mail, så svarer jeg hans lærer, om vi ikke måtte bede om en samtale med dem. Dels for at få lidt af vide om Filips trivsel generelt, men også for at snakke lidt om konflikthåndteringen blandt drengene. Jeg fik et svar om, at de de sidste 3 uger havde skrevet på INTRA!! at man skulle melde sig til samråd. Altså forældresamtaler, og at det var “i aften” skrev hun.

Så sidder man der, fuldstændig tåbelig, og virker som en rigtig oplyst og engageret forælder…. eller ikke. Vi kom selvfølgelig til mødet, men det var faktisk ikke nogen særlig rar oplevelse eller samtale.

Kender I dét, at når man går derfra, så har man følelsen af, at man ikke har magtet sin opgave til fuldest som mor. Ja og far for den sags skyd, men han var ikke med.

Når filip går i skole, så er han i skole. Når han kommer hjem, så har vores hoveder været fyldt op med renovering, arbejde, daglige gøremål, en datter der også lige er startet i skole, overskue intraer osv osv. Vi har fuldstændig lagt hans læring over i deres hænder. Hans penalhus er altid one big mess, men det er MIN opgave at hjælpe ham med at hans ting er spidset, og fylde op med farveblyanter, viskelæder og alt dét som på mystisk vis forsvinder i et lille børne penalhus (?)

Sørge for at han har sine gummistøvler med HVER dag, og selvom vejrudsigten ikke umiddelbart viser regn. Filip er en meget følsom dreng, der tager ting med sig til timerne. Dvs at han også bliver nedslået hvis der ikke er styr på hans ting – MEN DET VIDSTE VI IKKE! 🙁

Vi har været alt for optaget af vores eget shit, og jeg fik simpelthen SÅ dårlig samvittighed! Vi læser ikke nok med ham, men sørger naturligvis for, at hans lektier er lavet.

Så lige forleden dag fik jeg et godt los i numsen. Er det bare mig, eller skal man lige “lære” hvad det egentlig er der forgår i sådan en klasse? Børnene ved alt, vi ved kun det intra fortæller os. Jeg ser det lidt ligesom at blive forældre til sit første barn. Det er første gang for alle, og man skal lige ind i gamet.

 

winniebloch_signatur

Lalandia.. en tur vi virkelig trængte til…

Indlægget er sponsoreret af Lalandia.

img_4120 img_4128 img_4130 img_4132 img_4133 img_4135

 

Vi har i lang tid været i gang med at renovere derhjemme, og vi har virkelig haft brug for et break, men nogle gange er det bare svært at handle på dét,  når man har så travlt.

Heldigvis inviterede Lalandia os til Rødby for at slappe af, men også mest for at give os oplevelsen i det nye Kids area.

Vi har tre børn, og alle tre vil noget forskelligt. En balstyrisk dreng på 8, der vil stå på fødder ned af rutsje banen. En pige der vil gå catwalk på gelænderet, men samtidighed vil dykke, plaske og flyde i det varme vand.

Jeg er ikke specielt vild med at vise mig i badetøj, og derfor kommer vi ikke sådanne steder. Jeg var skeptisk.

Oplevelsen viste sig at tage sig helt anderledes ud. Når man har 3 børn, er man nødt til at dele sig op efter børnenes behov. Jeg tog med Frederik – min lille dreng på 20 måneder ind i den nye Kids area. Et tropeparadis for små mennesker – bitte små mennesker.

Vandet var varmt, og der var en masse aktiviteter. Frederik er ikke specielt vild med pools når vi rejser, og vi rejser en del, men uden at lyve, har dette været vores mest positive oplevelse.

Jeg svømmede rundt derinde med ham, og lå i boblebad i det varme vand, mens min mand indtog vandrutsjebanerne 😁

Lalandia har en masse gode aktiviteter hvis man som familie har brug for at komme væk. Der er bowling, ski, kæmpe spilleområde, børneundeholdnig/show, trampolinhopning, golf, legepladser, vand udendørs og inddørs, og så ligger det ned til stranden. Vi tog vores hund med. Det hjalp de os også med, da vi på afrejse dagen måtte ringe og oplyse dem om dette. Vi havde fået et hus der ikke var til husdyr – hokus pokus, det rykkede de da bare rundt.

Læs om deres aktiviter  her

Ellers tjek deres facebook side ud her

Imorgen skal vi rejse hjem, men vi har haft den dejligste weekend indtil videre. Min varmeste anbefaling til andre børnefamilier.

Tak for turen 😘

winniebloch_signatur

At dele sol og vind lige….

Når man har tre børn, er kærligheden til alle ens børn lige stor, men måden man viser det på, kan være forskellig.

Nogle mennesker kan godt komme med kommentarer om at den største i børneflokken bliver overladt eller glemt til fordel for de andre. Nu ligger jeg også billeder op på de sociale medier af mine børn, men i dette tilfælde er det kun at mine to børn. Den mindste og min mellemste pige. Dét er ikke fordi jeg ELSKER dem højere end min store dreng Filip på snart 8, eller fordi jeg giver dem mest opmærksomhed. Det handler helt konkret om, at min instagram også er en slags arbejde for mig. Når jeg viser mine børn, er det som oftest fordi at jeg har fået sponsoreret noget tøj, som de to små mennesker skal vise. Filip hverken gider gå i fodformede chelsea boots fra Bisgaard sko, og jeg modtager bevidst heller ikke sko og tøj han skal vise, og det er for at respektere ham. Det er den ene ting – den anden ting er, at han gider altså ikke alt det gejl med at få taget billeder.

Jeg talte med min veninde forleden dag, der også har 3 børn. Nogle gange kan jeg få følelsen af, at jeg er utilstrækkelig, og at jeg ikke kan dele sol og vind lige. Jeg prøver at respektere mine børns grænser, ønsker og behov. Jeg kan mærke at jeg har et helt særligt “bånd”, hvis man kan kalde det dét, til lille Frederik på halvandet. Han er i den alder hvor han søger kram, og putteomsorg, på en anden måde end de andre to. Filip kommer hjem fra skole, og så løber han op på værelset og gamer. Nikoline sætter sig og tegner eller leger med perler. Det er ikke på samme måde, og det gør, at nogen kan synes at man ikke virker lige så glad for de større børn som for den mindste. Min veninde bekræftede mig i, at det er de samme kommentarer hun kan få.

Der er ingen tvivl om, at små børn kræver mere tid end de større. Og da vi ikke har prøvet at have “store” børn før, ved jeg ikke om de bliver sådan i takt med alderen, eller om det er noget de gør, fordi de ved at Frederik mere kræver vores opmærksomhed. Vi prøver at lave ting med de store alene også. Jeg har altid Nikoline med ned at handle alene – Filip er doven anlagt og gider aldrig med. Dennis har hende med ud og rengøre bil, vaske den osv. I weekenderne puttes Frederik ved normal tid ved 19 tiden, og derefter bruger vi tid med de store. Nikoline falder også nogenlunde tidligt i søvn på sofaen, og så har vi Filip alene. DET er dejligt!!!

Så måske er det ikke bare mig, men generelt når man har flere børn? Oplever I det samme?

winniebloch_signatur
Older posts